tirsdag den 25. marts 2014

Er det godt eller skidt at USA slipper kontrollen over internettet?

I en nyhed, der nok er af relativ begrænset praktisk betydning for de fleste, men som potentielt kan have en meget stor principiel betydning, har den amerikanske regering oplyst, at den vil give kontrollen med væsentlige elementer af Internettets funktionaliteter fra sig.

Det betyder, at kontrollen med IP nummerering og DNS (domain name system) bliver overdraget til... ja, til hvem egentligt?

Det er nemlig endnu ikke helt fastlagt, og iøvrigt stadig ikke udenfor amerikansk kontrol. Den amerikanske regering skal nemlig godkende den plan der bliver lavet for overdragelse af ansvaret. Og har meldt ud, at man ikke vil acceptere en plan, der giver kontrollen til en anden regering eller gruppe af regeringer.

Det er lidt spøjst, at den regering, der har haft kontrollen med centrale elementer af internettet igennem mange år, mener at denne kontrol ikke bør tilhøre en enkelt regering, eller sågar en gruppe af regeringer.

Set i lyset af Edward Snowdens afsløringer om NSA aflytninger og overvågninger har der også været rejst kritik af at det nuværende setup har givet USA for stor indflydelse. Og det giver da også mening på det principielle plan, at kontrollen her delegeres mere ud.

En række mennesker i USA er naturligt nok foruroligede over at man på denne måde opgiver kontrollen til en endnu ikke defineret gruppe.


Det er ikke voldsomt overraskende, at man i USA er nervøs for at slyngelstater vil få kontrollen over internettet, men det er næppe det der kommer til at ske.

I praksis vil der næppe være nogen mærkbar ændring i det univers vi som almindelige internet brugere færdes i. Men der er stadig en relevant principiel debat om, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, at kontrollen over disse ting tilhører en stat, eller om det er bedre, at det er spredt ud på en eller mere sandsynligt flere organisationer.

Læs evt mere om hvordan ICANN og internettet fungerer her:

http://www.icann.org/ 

torsdag den 20. marts 2014

Er det over stregen?

Den kendte iværksætter Martin Thorborg har med sit seneste markedsføringstiltag, nogle ville sige stunt, trukket fronten skarpt op.

Han går direkte i kødet på de to systemer han åbenbart ser som de største konkurrenter til hans eget Dinero økonomisystem, nemlig e-conomic og Billys Billing:


Med løftet om at man får pengene tilbage af Dinero forsøger han dels at provokere og skabe opmærksomhed, og dels at få kunder over på sin platform.

Spørgsmålet er om det er over stregen. Går han for vidt her? Eller er der bare tale om et sjovt markedsføringstiltag og en måde at skrive en blog-titel, så vi alle er nød til at læse den?

Det tyder lidt på, at Martin også er ude i et mere personligt ærinde. Han føler nemlig, at Amino er blevet svinet til i Børsen. Hvis det er korrekt, så er det selvfølgeligt forståeligt, at han er fortørnet over det. Omend det overrasker, at han er tyndhudet nok til at lade det være en af årsagerne til en sådan kampagne.


Sådan set fra sidelinjen, så kan det måske også lugte en anelse af desperation. Er Dinero kommet så skidt fra start, at denne type stunts er nødvendige? Det er noget overraskende, hvis det rent faktisk er svært for dem at sælge Dinero (det er jo faktisk gratis, indtil du har omsat for en million).

Der er ingen tvivl om, at Dinero ikke er ligeså godt eller modent produkt som de andre to Thorborg nævner. Så det er nok næppe mange kunder man direkte vinder fra disse systemer.

Der er dog ingen tvivl om, at der bliver skabt opmærksomhed og debat. Man får øget kendskabet til sit produkt. Så i den forstand er der tale om godt markedsføringshåndværk. Jeg kan godt lide, at man tør provokere, og gå lidt udenfor rammerne. Så jeg må indrømme, at jeg faktisk synes dette er et skægt tiltag fra Martins side. Og det giver mig endda lyst til at lige at kigge en ekstra gang på Dinero :o)

Men hvad synes du? Er dette over stregen, eller er det en helt fair måde at markedsføre sig på?


onsdag den 19. marts 2014

Social proof

At få en vare eller butik anbefalet af en vi kender har en meget stærk effekt. Vi tillægger andre menneskers mening værdi, især når det er mennesker vi kender. Flere tjenester på nettet lever af at levere denne slags anbefalinger og bedømmelser. Du kender det sikkert fra Trustpilot, hvor kunder kan anmelde butikker, så andre kunder kan få en fornemmelse af hvad de går ind til.



Der er en iboende skævvridning i systemer som Trustpilots. Det skyldes, at det er langt mere sandsynligt, at den sure kunde farer ind og laver en anmeldelse, end at den glade kunde gør det. Så selvom du har 100 glade kunder og kun 1 sur kunde, så vil du måske se 5 glade anmeldelser og 1 sur anmeldelse. 

Billede er altså lidt forvrænget, og det kan derfor være en rigtig god ide at opfordre sine glade kunder til at anmelde, så du er sikker på også at få de gode historier fortalt.

Tjenester som Trustpilot sidder principielt lidt mellem to stole. På den ene side er de en service overfor kunderne, der lader dem rådgive, anbefale og advare hinanden. På den anden side, så lever de af de penge de modtager fra butikker. Butikkerne betaler tjenesterne for at kunne bruge deres rating som en blåstempling af deres butik. 

Skabe tryghed


Du har helt sikkert set mange butikker på nettet, der skilter med deres rating på Trustpilot eller tilsvarende. På billedet herunder kan du se, at butikken Coolshop bruger det til dels at fortælle, at de har fået en perfekt rating på 5 stjerner ud af 5 mulige (budskab = du kan trygt handle her, vi snyder dig ikke!) og samtidigt fortæller, at de har fået næsten 30.000 anmeldelser (budskab = vi er en stor og seriøs butik, som masser af mennesker bruger).


 Coolshop.dk
Den observante læser vil bemærke, at de to sider af Trustpilot systemet kommer til udtryk her. Butikken gør brug af deres virkeligt flotte samlede rating til at skabe tryghed hos potentielle kundeemner. Men som kunde får du kun denne side, og ikke de individuelle anmeldelser. Skal du have dem, så skal du ind på Trustpilot siden.

At bruge social proof til at skabe tryghed kan være relevant flere steder på din side. Mest oplagt er det, når du forventer at din kunde sidder i en situation, hvor der kan være tvivl eller usikkerhed. Eksempelvis under bestillingen, når kunden sidder med dankortet i hånden. Der kan det være til stor gavn, at vise at man har en perfekt rating på trustpilot. 

Håndtering af klager


Nu har jeg nævnt Trustpilot mange gange, og det er naturligvis ikke helt tilfældigt. Trustpilot er meget store i Danmark, og er næsten umulige at komme udenom. De findes også i en lang række andre lande efterhånden, men er klart mest velfunderet i Danmark.

Du skal, som butiksejer på nettet, være opmærksom på, at tjenester som disse giver de sure kunder en ølkasse de kan stå på. En fornærmet kunde kan skabe en hel masse støj og besvær, der står helt ude af proportioner med den sag det egentligt er startet med. Du har oftest mulighed for at gå ind og svare på en evt negativ anmeldelse. Der er nogle fremgangsmåder du bør overveje her.

Først og fremmest, så skal du gøre op med dig selv hvor du står i forhold til dine principper. Vil du holde på din ret, eller vil du prøve at lægge låg på sagen og imødekomme den sure kunde? Måske med det mål, at du og kunden indgår en aftale om at kunden får ret, og til gengæld fjerner den negative anmeldelse.

Vil du holde på din ret, så bør du sørge for at give et seriøst svar til kunden (og alle der efterfølgende læser det). Det er vigtigt, at du holder din tone meget sober og seriøs. Mener du kunden lyver, så lad være med at skrive det, men skriv i stedet noget i retningen af:

 ”Vi beklager meget, at du har haft en uheldig oplevelse. Vi kan ikke genkende det forløb du beskriver, og vores supporter har en noget anden oplevelse af samtalen.” 

Målet er at signalere, at du tager henvendelsen seriøst, og at du er et fornuftigt menneske der er til at tale med. Jeg vil også anbefale, at alle svar der gives på sådanne anmeldelser afsluttes med navnet på personen der har skrevet dem. Det kan sådan set fint være et fiktivt navn I bruger til dette formål, men navnet har den effekt, at det er en person, og ikke bare en virksomhed der svarer. 

Det er næsten altid en rigtig god ide at svaret indeholder en opfordring til at den utilfredse kunde tager kontakt til dig, så I kan finde en løsning på sagen. Det er igen noget, der mindst ligeså meget er henvendt til alle de nuværende og potentielle kunder der sidder og læser med. 

Hvordan gør vi det i praksis?


Et af de helt store problemer med dels de sociale medier og de rating-sites der findes er, at de fragmenterer kommunikationskanalerne. Det giver en række udfordringer for dig som shopejer, da du ikke længere har nogen kontrol over hvor, hvornår og hvordan din kunde vælger at henvende sig til dig. Dette vil jeg behandle nærmere i et kommende indlæg. 

mandag den 17. marts 2014

De 7 vigtigste KPI tal for din netbutik

 Her er nogle simple, men væsentlige ting du bør have styr på ifbm din butik. De kan måles via Google Analytics, og du bør tjekke dem på daglig basis. Evt kan du sætte Google Analytics op til at sende dig en rapport på email.

1.       Trafik
a.       Siger lidt sig selv. Hold styr på antallet af besøgende du får, og hold især styr på udviklingen. ¨
2.       trafik på specifikke sider
a.       produkter, minisites mv. Hold fokus på hvilke der trækker meget trafik. Her kan du lære meget om dine kunders præferencer, og du vil kunne se om nogle af dine produkter får alt for lidt trafik, og dermed skal have en ekstra hånd.
3.       Exit pages
a.       Hvilke sider er den sidste kunden ser før han forlader din butik. Det er ideelt set ”tak for ordren” siden, men realistisk set er der mange sider der vil dukke frem på denne liste. Brug den til at få et indblik i, hvor der måske er noget der er forvirrende, skræmmende, forkert, ulogisk eller på anden måde kan gøre, at en kunde opgiver din butik.
b.      Et klassisk sted mange butikker oplever stort frafald er når fragtomkostningen kommer på banen. Det kan også være et sted i købsprocessen, hvor kunden ikke kan se den oplagte måde at komme videre på. Du kan altså få input og ideer til, hvordan du kan ændre ting som placering, størrelse og farve på knapper, antallet af skridt i købsprocessen og meget andet.
4.       Trafikkilder
a.       Det er utroligt vigtigt, hvor du får din trafik fra. Er det fra Google søgninger, fra sociale medier, betalt annoncering eller noget helt fjerde? Brug denne liste til at følge effekten af de forskellige tiltag du laver. Starter du et nyt tiltag, så skal det jo slå igennem her.
5.       Konverteringsrate
a.       Ud af 100 besøg i din shop, hvor mange ender så med at købe hos dig? Du vil typisk se, at mange forventer dette tal som værende mellem 2 og 3%. Det er sådan set heller ikke helt forkert, men du må endeligt ikke lade dig narre til at tro, at blot fordi netbutikker som gennemsnit ligger i dette leje, så skal din butik også gøre det.
b.      Konverteringsraten er et af de allervæsentligste parametre du kan måle på. Og små justeringer og forbedringer på din side kan rykke ved tingene her. Laver du ændringer i checkout forløbet, på knapper og links, priser mv på siden, så sørg for altid at have en måling af konverteringsraten med i processen.
6.       Gennemsnitlig ordreværdi
a.       Når nu de 2-3% af dine besøgende ender med at købe… hvor meget køber de så for? Når du står i kø ved kassen i Bilka, så har du uden tvivl bemærket, at du bliver fristet med en masse forskellige produkter såsom slik, ugeblade, tyggegummi, lottokuponer, cigaretter mv. Det er alt sammen noget Bilka gør for at øge den gennemsnitlige ordreværdi ved at tilbyde dig noget du lige kan snuppe med. På samme måde kan du forslå produkter, tillægsydelser mv, som kunden kan snuppe med, når hun alligevel er i gang med at købe.
b.      Det er generelt en god forretning for dig, at kunderne lægger så store ordrer som muligt, da dine omkostninger til ekspedition af ordren ikke stiger tilsvarende. Så du tjener ganske enkelt forholdsvist mere på en større ordre.
7.       Abandoned basket
a.       Tallet udtrykker hvor stor en procentdel af de kunder, der går i gang med et købsforløb, som springer fra undervejs.
b.      Endnu et punkt, hvor du kan høste store gevinster ved at blive gjort opmærksom på problematiske områder i dit betalingsforløb.
c.       Ligesom med konverteringsraten vil du kunne finde en del tal for hvad dette gennemsnitligt er. Glem de tal, og fokuser på, at du skal arbejde på at få dit tal så langt ned som muligt.
d.      Igen er klassikeren, at kunder springer fra, når der pludseligt bliver tilskrevet 59 kroner i fragt, og den samlede pris dermed viser sig at være noget højere end den de troede.

Der er bogstaveligt alt nærmest uendeligt mange KPI (Key Performance Indicator) du kan måle på. Men sørg for at holde dig til nogle relativt få og væsentlige. Ingen kan overskue 150 KPIer, og hvis du ikke kan overskue dem, så giver de dig ingen værdi.

En god tommelfingerregel er, at spørge dig selv, om du kan igangsætte nogen handling på baggrund af tallet. Hvis du ikke kan ændre noget, eller ved hvad du skal ændre, hvis dit KPI er X i stedet for Y, så er lad være med at spilde tid på det. Find de 5-10 væsentlige KPIer du kan bruge til noget, og brug dem! 

fredag den 14. marts 2014

97% af al SEO arbejde er spildt!

Det er selvfølgeligt noget af en påstand, men her er forklaringen. Målet med SEO er, at vi dukker op så højst som muligt, når en bruger søger på Google (SEO burde sådan set hedde GO, da det langt hen ad vejen er Google Optimering vi taler om).


På billedet herunder kan du se resultatet på en Googlesøgning efter Kaffe. Der findes over 9 millioner resultater, og siden rigtigkaffe.dk ligger helt i top. De har altså haft succes med deres SEO indsats, og kan derved ideelt set spare nogle penge på deres betalte Google annoncering. 




Men når SEO tydeligvis har en effekt, og kan få os frem på søgeresultatet præcist hvor vi ønsker, hvorfor så påstanden om at det meste af det er spildt?

Logikken er som følger. Hensigten med SEO er at nå så højt op i søgeresultatet som muligt. Men det er er faktisk kun resultaterne på side 1 der tæller, og ideelt set de første 2-4 resultater. Men ud af godt 9 millioner resultater på søgningen kaffe er der altså kun 2-4 der har opnået de positioner.

At flytte sin shop fra side 27 til side 7 i søgeresultatet er helt sikkert et fremskridt, men det er fra en komplet ligegyldig position til en ligeså ligegyldig position. Dit mål med SEO er altså ikke at rykke fremad i søgeresultatet, men at nå om på side 1.

Budskabet er, at der er nogle søgeord, hvor det enten er praktisk umuligt, eller i hvert fald uhensigtsmæssigt dyrt at opnå en topposition på side 1. I de tilfælde, så er det faktisk bedst at lade være med at prøve. Vælg dine kampe, og sæt ind der hvor du kan opnå det reelle resultat, nemlig topplaceringen.

Når du på den måde har lagt fokus på de 3% af SEO arbejdet der giver mening, SÅ er det ikke spildt, og så kan du få imponerende resultater ud af det.